MOD ØST

MOD ØST

Fremme ved østkysten

dagbogPosted by Per Mouritsen Wed, September 29, 2010 01:06:18

d. 28. sept. 17:20

Vi er fremme ved østkysten. Daytona Beach, og vi har været så heldig at ramme stedet, mens der er en tropisk storm, som plager Florida… så der er ikke så meget at lave. Siden sidst har vi været i det sydlige New Mexico gennem Texas, Louisiana, Alabama, Mississippi og nu Florida.

I det sydlige New Mexico brugte vi to dage. En dag blev brugt på at køre til Roswell, hvor vi gik rundt på deres UFO museum, og den anden dag brugte vi i Carlsbad Caverns, som er en gigantisk drypstenshule, som er kendt for at have op mod 500.000 flagermus i oktober måned. Så vi blev der til om aftenen, så vi kunne se dem flyve ud af grotten.

Vi kørte hele natten mod Dallas, da vi havde en plan om at komme ind og se amerikansk fodbold. Sidst på natten gjorde vi holdt på en rasteplads udenfor Dallas, og vi et par timers søvn inden vi kørte den sidste time til campingpladsen. Vi kom tidligt, så de havde ikke plads til os endnu, så vi aftalte, at vi ville kigge ind efter kampen. Selvom klokken ikke var meget over 9 om morgenen, havde folk været i gang i noget tid. Der var vildt god stemning. En folkefest var i gang, hvor folk drak øl, grillede steaks og hørte musik. Flere kastede med bold, og mange havde også slæbt store fjernsyn med. Ole og jeg mente at det var nok ikke alle der ville ind og se kampen, men at mange sikkert bare ville blive udenfor stadionet og feste der. Vi fik de billigste billetter man kunne få. Så vi stod op hele kampen, og for at få nogle gode pladser skulle vi være på stadionet næsten 2 timer før kampen gik i gang. Men det gjorde bestemt ikke noget, for der var rigelig med underholdning. Jeg har aldrig været til så stort et show/sportsbegivenhed. Der var bestemt ikke sparet på noget, og selvom Dallas tabte, og selvom vi havde nogle være Texas Rednecks omkring os, gjorde det bare hele oplevelsen så meget bedre. Fyrværkeri og cheerleaders gør heller ikke stemningen dårligere.

Da vi kom tilbage til campingpladsen faldt vi i snak med 2 gutter fra Iowa, som var på roadtrip. De havde selv været inde og se kampen, vi spillede lidt bold med dem, og lærte mere om hvordan man kan holde og kaste bolden.

Dagen efter skete der ikke så meget. Vi var faldet for campingpladsens faciliteter og var stadig trætte efter nattekørslen fra dagen før, så det eneste vi fik gjort var at tage ind til downtown Dallas og så, hvor JFK blev skudt. Ellers slappede vi bare af i poolen, og lavede svenskpølseret om aftenen. Fik is og slik, og så A-team.

Herefter var Austin på vores liste, fordi vi har en fælles ven der nemlig Jennifer, som vi mødte i Egypten, og vi løb ind i hende igen i Thailand. Vi blev i Austin i 3 dage. En af dagene var vi i San Antonio og se ”The Alamo” og få en fornemmelse for byen. Den anden aften var vi ude og spise på restaurant hvor jeg fik en 3 retters menu, som jeg ikke kunne spise op. Alt for fuld af mad drog vi i byen, men ingen af os kunne drikke mere end en øl pga. den gode mad, så selve byturen blev først næste nat, hvor vi endte til fest på ”The black sheep”, hvor de havde ”White trash trailer beers special”, så vi kunne købe halvliters dåseøl for 1 $. Senere på aftenen fik jeg en donut med jalapeño glasur, canadisk bacon og roquefort. Det skal prøves.

Jennifer deler lejlighed med 2 veninder. Hun betaler 400 $ om måneden, og der er pool tilknyttet til lejlighedskomplekset, som er primært til studerende. Derudover er der grill ved poolen, som man kan bruge. Der er et kæmpe klubhus/fællesrum med nyt poolbord retro spillemaskiner og flippermaskiner, bordfodbold og sidst men ikke mindst en flot sofastue med pejs. Hvis jeg havde studeret i Austin, ville jeg være blevet til evighedsstudent.

2 dage i New Orleans fulgte herefter, hvor de har en gade med barer der er Jomfru Anegade gange 10. Vi havde dog ikke mod eller lyst til at gå fuldkommen bananas med de andre, så vi observerede bare, men man kunne sagtens bare festeløs i New Orleans i en uge eller to uden problemer.

Efter en dag eller to ”on the road” og uden de helt vilde oplevelser er vi nu ved Daytona Beach. Højdepunktet i de seneste par dage må være, at teltet har vist sit værd igen, og holdt os tørre trods meget tung nedbør. Og så smadrede jeg Ole i minigolf i dag. En herlig måde at starte dagen på efter trangia morgenmad og en kop kaffe.

Florida har ikke givet os de bedste betingelser for at nyde denne stat. Der er nemlig et voldsomt uvejr i gang og på vej. Der er udstedt tornadofare og nogle kommuner har de fået op mod 160 mm. nedbør bare i dag. Så selv heroppe er der alarmberedskab klar, hvis vandet går over des bredere. Vi er selvfølgelig helt nede til stranden. Nåhh ikke mere nu, vi vil ud og ha’ en gang aftensmad.

  • Comments(0)//rejse2008.permouritsen.dk/#post87

Ikke mere pjat

dagbogPosted by Per Mouritsen Fri, September 17, 2010 05:50:18

d. 16. sept. 20:30

der har været fart over feltet her på det sidste, så lysten og energien har ikke lige været der til at opdatere min blog, men da jeg nu lige sidder på en af de mange KOA campingpladser som vi har været på, og venter på at vandet skal koge, så jeg kan få mig en kop kaffe, mente jeg at det var på tide at give lyd fra mig.

Vi er i New Mexico, hvor dette er vores 2. overnatning. Dagen i dag er gået med at se en gammel ruinby, hvor Chaco indianerne havde skabt et større samfund. Det var faktisk rigtig spændende, og byen havde heller ikke været helt lille af sig. Nå vandet er klart – ahh endelig kaffe… utroligt nok er det min første kop i dag. Vi sov nemlig ikke på campingplads i går, men på et vildt snusket motel i byen Gallup, som vi var nået til efter en lang køretur, hvor vi så forhistoriske byer… Hvilket i amerikansk målestok betyder en by der er over 600 år gammel. Så Nykøbing Mors er som de siger det ”over here” ”A prehistoric settlement”. Ellers blev vi halvsnydt af en ranger til at køre ud og se en anden forhistorisk indianer by, som vi troede vi havde gratis indgang til, men fandt ud af at det blot var et par dollars vi fik i tilbud… Rimelig øv… men ham rangeren havde selvfølgelig også bare sagt til os, at vi kunne bruge billetten derude… Han havde jo ikke sagt til hvad. Ellers kørte vi igennem noget fantastisk bjerglandskab nær en by der hedder Sedona, og da vi ikke mente vi havde set nok i går sluttede vi lige dagen af med at være på vandretur i en ørken, hvor de har verdens største samling af forstenede træer. Udover det var der også fossiler og en purpurrød ørken.

I Arizona var vores store mål dog, som de fleste andre turister, en tur i Grand Canyon. Det var en intet mindre end fantastisk at se. Jeg kunne sagtens ha’ brugt mere tid der, og ville gerne have været på en af de længere vandreture ned i selve grøften, men det må blive en anden gang. Selve natten inden var vi blevet holdt vågne af nogle coyotes/prærieulve, som havde holdt koncert om aftenen på campingpladsen.

I Nebraska brugte vi 2 dage i Las Vegas. Det er et fuldkomment vandvittigt sted. Jeg er stadig ved at komme mig over, hvor overskruet det er. Rundt omkring på gader og stræder står der hober af folk klædt ud som lige fra Super Mario til Darth Vader – selvfølgelig ser man også snesevis af Elvis’er og andre musikkendisser. De 2 nætter vi tilbragte der blev på hoteller i 2 forskellige kasinokvarterer. Det ene var oppe ved ”Goldengate” som har verdens største fladskærm spændt ud som en omvendt halfpipe over en hel gade af kasinoer, kiosker og scener, hvor der bliver spillet live musik. Mest kopibands der rocker den derudaf. Der var selvfølgelig masser af festglade mennesker, og fordi der skete så meget ude på gaden gik Ole og jeg også udenom roulettebordene…

2. dag i Las Vegas var store sightseeing dag. Vi brugte efter middagen til at snuse rundt på alle de store kasinoer langs ”The Strip”, hvor kun fantasien sætter grænser for hvad de har banket op af kasinotemaer. Masser af liveshows af mere eller mindre sober karakter og et hav af mexicanere der gør deres bedste for at lokke en til at ringe efter nogle escortpiger. Vores hotel/kasino blev Cirkus Cirkus, om aftenen var vi inde og se Cirque du Soleil Mystic, som uden sammenligning har været det bedste sammenhængende show jeg nogensinde har set. Fuck man hvor er det bare dejligt at drikke kaffe! Nogle gange glemmer jeg helt hvilken Gude-eliksir det er! Hvad skete der ellers… Jamen det er jo for fanden svært at beskrive Las Vegas. Det er bare komplet sindssygt – Man kommer ikke til at kede sig, men det kan selvfølgelig godt gå hen og blive dyrt, hvis man ikke kan holde sedlerne fra spillestederne. Hotellerne er billige og de shows man kommer til at se, er også billige i forhold til den kvalitet de bringer. Jeg røg selvfølgelig i fælden med rouletten, men var heldig nok til at gå derfra med 100 dollars i overskud. Af bar paranoia for at jeg ville gå ned og spille mine penge op, gemte jeg alle mine sedler, hvilket resulterede i, at da jeg vågnede næste dag med nogle rigtig stygge tømmermænd, og åbnede min pung, troede jeg at jeg havde spillet alle mine penge op… Det var først sidst på dagen, at jeg kom i tanke om, at jeg vist nok havde gemt dem væk… haha… Jahh havde også fået en enkelt eller to den aften…

Ohh ha’ da, hvor langt tilbage er jeg nu kommet… Johh vores sidste par dage i Californien bød på en dag i San Francisco, en dag i Solvang og en dag i Los Angeles. I SF brugte vi det meste af tiden på at parkere bilen og gå frem og tilbage for at putte penge i parkometeret, men så selvfølgelig alle de turist ting, som man skal se. De stejle gader, som er blevet brugt i et utal af film, samt det gamle hippiekvarter og det nye bøssekvarter plus søløverne nede ved den berømte mole 39, som de besatte for 100 år siden.

Solvang var for mig en god oplevelse. Jeg havde fået tudet ørerne fulde af, at det var et værre cirkus og en plastik kopi af et lilleput Danmark, men jeg syntes egentlig det var meget hyggeligt at gå rundt der, og se hvorledes Danskheden er blevet ved med at være der, selvom den selvfølgelig er blevet tolket og har ændret sig fra, hvad man forstår ved danskkultur i Danmark. Jeg var også inde ved en bager og købe mig en hanekam, selvom de godt nok kalder den ”Bearclaw”, men den smagte hæderligt. Jeg havde frygtet, at der ville være slået meget mere plat på det, end der var.

Los Angeles var meget stille og roligt. Vi gik langs med stjernerne og fik et billede af Hollywood skiltet, og opdagede, at vi kunne have været inde og se Jay Leno, men kom desværre for sent til optagelserne. I stedet for tilbød de os billetter til Jerry Springer næste dag (gratis), men vi har jo en stram plan, så vi sagde pænt nej tak. Ellers kørte vi en tur rundt i Beverly Hills, og var også en tur forbi Bel Air. Da vi var færdige med LA skulle vi beslutte os for om vi ville til Death Valley eller Joshua Tree – begge to er nationalparker, som ligger mellem LA og Las Vegas, men vi ville kun til en af dem. Valget blev Joshua Tree, som har nogle fantastiske træer, hvis lige jeg aldrig har set før. Udover det så vi også nogle Bighorn sheep en slags krydsning mellem en bjergged og en vædder, og vi var også ude at gå i en kaktushave som moder natur har skabt.

Nåhh det var vist mere eller mindre det der er sket. Som sagt sker der noget hver dag, som er uden lige, og trætheden melder sig også. Det er mange indtryk der skal bearbejdes, og da vi hele tiden er på farten er det svært at for hjernen at få ro, men det er nu også meget fedt at man den ene dag er i et minidansk samfund, næste dag blandt stjernerne i LA, dagen efter i en besynderlig ørknen med mytiske træer, dagen efter i ”Sin City – Las Vegas”, derefter tilbage til naturens vidundere i form af Grand Canyon osv. Bare i morgen går turen sydpå til Roswell og videre derfra til en kæmpe drypstenshule inden vi ankommer til Texas. Må hellere også lige ligge et par billeder ud.

  • Comments(0)//rejse2008.permouritsen.dk/#post86

Sonora

dagbogPosted by Per Mouritsen Wed, September 08, 2010 08:19:48

d. 7. sept. 22:22

Sig nærmer tiden sig, hvor Ole og jeg igen vil til at ligge og gøre landevejene i USA usikre. Vores tid i Sonora, hvor vi har fået kost og logi ved Oles bror Martin er ved at være ved en ende. Det har været rigtig hyggeligt at prøve og være en del af familien her, som tæller 2 børn en pige på 4 år (Mia) og en baby på 6 måneder (Zoe). Der har været liv og glade dage med masser af god grillmad, højsolskin og et par kolde øl.

Vi har besøgt nationalparker, været i biffen, bowlet, tabt penge på det lokale kasino, shoppet, været i westernbyer og fået planlagt i store træk resten af køreturen rundt i USA. Udover det har vi også haft en fridag til at slappe af i.

Af nationalparker fik vi besøgt 2. Den ene var for at se de store Redwoods, som er verdens største og næstældste træer. De kan blive flere tusinde år gamle, og kan veje op mod 6.000 tons. De største af dem bliver 100 meter høje og har en diameter på over 6 m. Det er meget pind. Den dag, hvor vi var ude og gå blandt disse kæmper var en dejlig fredelig dag, hvor vi mere eller mindre havde hele skoven for os selv. Vi kørte dog et egern over.

Den anden nationalpark vi var i var Yosemite park, som er en af de helt store nationalparker her i USA. Der var alt for mange, som havde fået den samme ide som os, så stedet var helt overfyldt, hvilket ikke gav stedet mere atmosfære. Man er jo ikke taget i nationalpark for at få fornemmelsen af at man er til udsalg i Jysk… Og det skal også li’ siges at selve parken er kendt for dens masse vandfald… og da det ikke har regnet i flere måneder var der heller ikke meget vand i vandfaldene… men det er nu det… man kan jo ikke vinde hver gang. Mia havde dog en rigtig god dag, og hele familien lå da også og sov i bilen på vej hjem til matriklen.

Det var straks lidt mere spændende at være til ”Gold Rush” i Sacramento, hvor de havde givet den gamle del af byen en rigtig god gang westernstemning – ikke mindst fordi de havde kørt 200 tons jord ind i byen, som var blevet spredt ud, så det rigtig kunne støve når diligencerne og kavaleriet kom forbi. Selvom der også var rigtig mange mennesker her, gav det bare mere liv i byen. Ole og jeg havde også kørt forbi en anden westernby kaldet Colombia, men da det var på en hverdag skete der ingenting i byen.

Ellers har jeg fået drukket en masse kaffe, hvilket er rigtig rart, og bilen er blevet vasket for første gang. Den trængte også til det. Olie og oliefilter blev også skiftet på den. Det tog værkstedet 5 min. og kostede 200 kr. Jeg har også fået købt 2 par sko, og er begyndt at kigge efter et nyt legetøj i form af en netbook, men har ikke fundet en jeg vil ha’. Min computer er jo ved at være fuldkommen fucked. Batteriet har en levetid på 10 min. og selve stikket er noget bras. Håber jeg snart finder en ny jeg vil smide et par hundrede dollars efter.

Nåhh – der bliver ikke skrevet mere. Det er ved at være tid til at gøre klart til at gå i seng. I morgen skal der knipses noget mere.

  • Comments(0)//rejse2008.permouritsen.dk/#post85

En mormon kommer sjældent alene

dagbogPosted by Per Mouritsen Fri, September 03, 2010 06:26:20

d. 2. sept. 20:10

Mormoner, cowboys, lange øde landeveje og kasinoer mødte os den næste del af turen inden vi nåede Californien, som bliver det første sted siden Chicago, hvor vi kommer til at tilbringe mere end 1 nat på samme adresse. På 3 uger har vi nået at være i 17 stater. Det tog os 17 dage og 5000 miles at køre fra Boston og til Californien. Allerede nu har vi kørt halvdelen af hvad Ole og jeg gjorde da vi kørte rundt i Østeuropa. Forskellen er blot at den gang tog det os 45 dage.

Afstandene er lidt større herovre ligesom alt andet. Lige nu bor vi ved Oles storebror Martin, som har boet herovre i over 10 år. Han er gift og har 2 børn. Så det er rigtig rart at ha’ et fast holde punkt for tiden. I dag var Ole og jeg oppe ved en sø, hvor vi fik dasset lidt ud, læst i vores bøger og kastet lidt bold. Sidst på eftermiddagen tog vi i biografen og så ”The american”, som er en ualmindelig lang film med George Clooney. For mig mindede den om en dårlig dogmefilm, der var blevet lavet til et amerikansk publikum.

I går havde vi overnattet på en campingplads midt i Nevada, hvilket nok var meget godt, for ellers var det nok blevet til en nat i Reno, som sikkert var kommet til at koste lidt for mange penge i sidste ende. Vi nåede dog til Reno inden frokost, og gik en kort runde i de forskellige kasinos, inden vi skulle tage stilling til, om vi skulle spille lidt eller køre videre. Vi valgte den sidste løsning og om eftermiddagen var vi i Virginia City, som er endnu en gammel westernby, som har holdt fast i sit nostalgiske look for at have en undskyldning for at turisterne skal komme der. De har heller ikke gjort et dårligt stykke arbejde med det, og da vi så en stor ørn på vej op til selve byen, gjorde det ikke oplevelsen af stedet dårligere. Ørnen stod på vejen, da vi kørte derop. Den satte af mens Ole var ved at tage farten af bilen og fløj over os blot nogle få meter fra os. Dens vingefang var større end bredden af bilen. Et imponerende syn. Hvis man er til westernstemning og masser af saloons, så er Virginia City værd et besøg. Der er meget mere historisk nostalgi end i Deadwood. Byen ligger mellem Reno og Carson City.

Bagefter Virginia City kørte vi direkte til Sonora i Californien, som vi stadig er i. Igen en gang har naturen ændret sig fuldstændigt. Masser af grantræer så langt øjet rækker. Bjerge, klipper og natur er ikke nogen dårlig cocktail – bestemt ikke for os.

I forgårs lavede vi ikke så meget. Natten var blevet tilbragt på hotel i Salt Lake City, og formiddagen stod på guidet tour i hjertet af mormonland, hvor to kønne unge søstre var så venlige og fortælle os om mormonernes historie og vise os rundt på deres museum og haven foran kirken. De virkede også til at have et forholdsvis fornuftigt syn på religion. Den sidste del af dagen blev brugt på landevejen, hvor vi sagde farvel til Utah, og blev budt velkommen af Nevada. Lange snorlige landeveje og en salt ørkens tid senere slog vi lejr for natten i en lille flække midt i ingenting. Det blev en kold nat, men heldigvis ikke så koldt, som i Yellowstone.

Californien er meget fed. Indtil videre glæder jeg mig meget til at tage på flere oplevelser i denne stat, selvom ting er lidt dyrere her, har jeg allerede en god fornemmelse for denne vestlige stat.

  • Comments(0)//rejse2008.permouritsen.dk/#post84

Idaho'erne

dagbogPosted by Per Mouritsen Tue, August 31, 2010 07:01:59

d. 30. aug. 22:30

Jahh – Så er vi nået til Salt Lake City. Vi har fået et værelse til 50 US og der er både morgenmad, gratis avis, hurtigt internet og alt hvad hjertet ønsker, på nær li’ to ukrainske tøser som nabo, men man kan jo heller ikke få alt hvad man ønsker sig :P. Vi havde ellers planlagt at overnatte på en campingplads i aften, men da vi ankom til Utah opdagede vi, at en del af campingpladserne allerede var lukket. Desuden viste det sig, at de har alt for mange hoteller i Salt Lake City, så priserne bliver holdt dejligt langt nede, især nu hvor det ikke er skisæson.

Inden vi tog afsked med Jackson gik vi en tur rundt i centrum del af byen, som de lokale har givet en western stemning. På turistkontoret rådede de os til at gå rundt i den ”gamle” del af byen. Jeg kunne ikke lade være at trække på smilebåndet da de sagde gammel for byen er ikke mere end 120 år. Mest af alt bliver den gamle del af byen brugt til at sælge alt muligt cowboy udstyr, og der da også en diligence, som man kan blive kørt rundt i. Den huser rigtig mange US turister, og vi blev der ikke så længe. Turen gik i dag over Idaho til vores mål i Salt Lake.

Idaho bliver nok en af de stater, som jeg ikke behøver at se igen. Vi så Idaho falls, som var en flad turist attraktion, men den eneste de så’en rigtig har. Og ellers var vi på kartoffel museum, som også var noget mærkeligt noget. De skrev at 80 % af verdens befolkning forbinder kartofler med Idaho… Det har jeg nu lidt svært ved at tro. Men Idahoerne er i hvert fald stolte af deres kartofler, for på deres nummerplader står der ”Idaho – Famous Potatoes”. Den bedste af nummerpladesloganerne vi har set indtil videre er fra New Hampshire, hvor der står ”Live free or die”.

Den første del af køreturen ind i Idaho var meget flot, men turen efter Idaho falls, var rimelig kedelig. Ellers har vi fundet ud af, at man kan spare rigtig mange penge ved at booke hoteller på forhånd over nettet. Det kan rent faktisk gå hen og blive billigere end campingpladser. Det bliver vi nødt til at undersøge lidt nærmere.

  • Comments(0)//rejse2008.permouritsen.dk/#post83

Nationalparker og billeder i galleriet

dagbogPosted by Per Mouritsen Mon, August 30, 2010 06:32:17

d. 27. aug. 20:45

Endnu en dag er ved at være slut, og denne gang befinder vi os 2 timers kørsel fra Yellowstone Nationalpark, hvor vi nok bliver i et par dage. I Black hills fik vi både set bøfler, jordegern, præriehunde, rådyr, bukke med snoede horn og en anden slags drøvtygger, som mindede om en antilope, men ikke var det. Af monumenter fik kiggede vi forbi Mount Rushmore, som blegnede lidt ved siden af monumentet for Crazy Horse, som når det en gang bliver færdigt, bliver den største stenskulptur i verdenen. Godt og vel 200 meter høj og over 200 meter lang. Det vil tage ca. 40 år endnu, og projektet har stået på i 60 år, så kunstneren, der startede projektet er for længst død. Selv hans børn, som har taget arven at gå videre med det, får nok heller ikke den færdige skulptur at se.

Ellers brugte vi også en dag på at køre ud og se Badlands, som er et mystisk månelandskab øst for Black hills. Selve stedet blev brugt i film Armagedon til at illustrere en asteroide, hvor det meste af filmen foregik. Det var voldsomt varmt, og det hjalp heller ikke på humøret, at vi var blevet vækket klokken 5 af mit vækkeur, fordi vi ville op og se Mount Rushmore ved solopgang… 5 lyder måske ikke så slemt igen, men jeg skulle ha’ stillet uret til 6, hvilket jeg også havde gjort, men havde dog glemt, at vi var kommet ind i en ny tidszone for nogle dage siden… det blev en land dag, og efterveerne af den kan godt mærkes endnu.

I Black Hills overnattede vi på 2 campingpladser. Den ene var nær monumentet af Crazy Horse, og den anden var gårsdagens campingplads, som ligger i byen Deadwood. Deadwood er kendt igennem den amerikanske historie, som en rigtig western by, hvor guldfeberen rigtig ramte, da de fandt guld i Black hills. Det var nu ikke mange af de gamle bygninger, der var tilbage, men et par stykker stod der endnu. Nu var de blot lavet om til kasinoer, og i selve byen var der nok over 20 kasinoer til de under 2000 indbyggere + turister. Noget der trak op ved byen var, at der var ”Kool Nights in Deadwood” – en årlig byfest, hvor der bliver kørt rundt i veteranbiler fra sidst i 50’erne og tilbage i tiden. Ellers vises der skuddueller og rettergangen for morderen af Wild Bill Hickok, men da vi ankom sent om aftenen og kørte efter frokost, fik vi ikke set skuespillerne i aktion. Dagens fastfood restaurant blev Taco John’s, som vi havde haft kigget på den sidste uges tid, men ikke prøvet før i dag. Ikke helt dumt, faktisk bedre end de almindelige burger kæder de har.

Køreturen fra Black hills og mod Yellowstone ledte os forbi det ældste nationalsymbol, som USA har. Nemlig Devils Tower, og det var bestemt den lille omvej værd. Vi gik en tur rundt om den 250 meter høje stenstøtte, som så ud til at den havde groet op ad jorden. Nogle få klatrere var i gang med at forcere de stejle klipper, hvilket indianerne ikke er så tilfredse med, da bjerget er helligt for dem, men det er jo bare ærgerligt. Som et plaster på såret er der dog vedtaget, at man ikke må bestige klippen i Juli måned.

Ellers er der jo meget af tiden, som er blevet brugt på selve camping oplevelsen. Teltet bliver jo pillet ned og stillet op hver dag, og der skal laves mad og gøres gryder rent og pumpes liggeunderlag op osv. Så det tager jo li’ 1-2 timers tid dagligt, hvilket ikke er så slemt når først man får vænnet sig til det. Det gør bare en lige lidt ekstra træt om aftenen… at jeg heller ikke har fået mig en kop kaffe i dag… spiller vel også ind. Nå ikke mere nu. Vasketøjet er færdig med at blive tørretumblet, og skal ligges sammen og noget af det skal nok også ha’ af strygejernet.

d. 29. aug. 22:10

Ahh.. er li’ kommet ud af badet. Vi er i Jackson (Wyoming), hvor vi har flottet os selv og tjekket ind på et 85 $ motel. De sidste 3 dages tid er blevet tilbragt i 3 forskellige naturparker, dog er de fleste af dagene blevet brugt i Yellowstone, som er et absolut must for alle naturelskere. Jeg har aldrig oplevet så mange forskellige geologiske fænomener i en og samme park, selvom selve floraen godt kunne have været mere spændene, men så længe der er bisoner og rensdyr, så kan man jo ikke gå helt galt i naturen.

I går ankom vi først til parken midt på eftermiddagen. Vi var kommet lidt sent af sted fra Greybull, hvor vi overnattede, og brugte længere tid end ventet på at komme ud til selve parken. Ikke mindst fordi vi kørte igennem en anden naturpark på vej til Yellowstone, så turen blev nydt stille og roligt. Da vi kom til Parken gik der ikke lang tid før vi fik set de første dyr, og selvom vejret blev mere og mere trist, som dagen skred frem havde vi haft en rigtig god første dag i parken. Uheldigvis kom kulden om natten lidt bag på os, og da det øsregnede hele natten betød det, at vi ikke fik særlig meget søvn i nat.

Vi stod tidligt op, og kørte rundt i parken med varmen godt oppe og det gav hurtig potte da vi kom forbi nogle store rener, som var tidligt oppe. Resten af i dag kørte vi rundt og så det ene fantastiske naturvidunder efter det andet, og sluttede af med at se Yellowstones varemærke gejseren Old Faithfull inden vi forlod parken og kørte sydpå mod Jackson, som vi jo overnatter i. Ellers gider jeg ikke rigtig og skrive mere i dag. Jeg er godt træt, så hele skriveriet virker måske heller ikke så begejstrende. Hvis jeg havde haft lidt mere energi, ville jeg skrive en længere historie om en møg irriterende kæmpe ravn, som var ved at stjæle vores frokost, og jeg ville også komme mere ind på den røvsyge nat vi havde i går, men det er nu det. Nåhh ja… jeg har fået lagt billeder ud. De ligger inde i galleriet, og der skulle være omkring de 150 billeder fra Boston over Canada til Chicago og videre ind i nationalparkerne.

  • Comments(0)//rejse2008.permouritsen.dk/#post82

På afveje...

dagbogPosted by Per Mouritsen Wed, August 25, 2010 16:23:32

d. 24. aug. 20:50

Åhh… min øjne er trætte… det har været en lang dag ”on the road”, og vi er nu nået til South Dakota, meget nær Black hills, hvor blandt andet Mount Rushmore befinder sig. Henrik blev i Chicago, og mødes med Ole og jeg om nogle dage. Der er sket alt for meget siden sidst, og den eneste måde jeg så’en kan komme i gang med at skrive om det er og starte fra en ende af og køre frem til nu.

I Detroit brugte vi den første halvdel af dagen på at vandre rundt inde på Ford museet, som i sig selv er grund nok til at besøge Detroit, men ellers er der faktisk heller ikke meget ved byen, som bare er et hul i jorden, med masser af faldefærdige huse, og høj kriminalitet. Museet er til gengæld fantastisk, og jeg kunne sagtens ha’ brugt hele dagen derinde, hvor udover alle mulige gamle ford biler, er der også et væld af andre historiske ting, hvor de især går fint igennem den 1. industrielle revolution. Desuden er der flere af de tidligere præsidenters biler på udstilling, blandt andet John F. Kenedys limosine, som han blev myrdet i, og endda også Abreham Lincolns stol, som han blev skudt i, er også på udstilling, og en masse andre ting fra gamle fly, til et fin section om ungdomskulturer fra 30’erne og til 90’erne og selvfølgelig er der også en del omkring vejen til demokratiet, hvor der startes med Amerikanernes løsrivelse fra det engelske imperium til de sorte får ligestillet rettigheder med de hvide. I denne del af museet står den berømte bus til udstilling, hvor Rosa Parks nægtede at give sin plads til en hvid.

Turen gik herefter mod Indiana, hvor vi overnattede på en campingplads, som lå li’ ved siden af hoved vejen. Her faldt jeg i snak med en knægt ved navn Billy, som boede på campingpladsen med sin familie. De var flyttet dertil fra Detroit, da der ikke var mere arbejde at få deroppe. Jeg kørte en tur med ham, hvor jeg var ude at besøge nogle af hans venner, som boede i en trailerpark, de havde aldrig mødt en europæer før, og fandt det meget morsomt at hænge ud med mig.

Næste dag gik turen lystigt videre mod en Amish by, som blev et noget anderledes møde, end jeg havde regnet med, da de ikke var så primitive, som jeg havde troet de ville være. I byen kørte de godt nok rundt i hestevogne, når de skulle handle ind, men de havde ikke noget i mod at bruge Adidas sko, eller købe færdigproducerede varer i supermarkedet. Det hele virkede lidt som om de ”legede” det hele, men i sidste ende må man nok indse at selv The Amish er blevet en del af den globaliserede verden (eller i hvert fald dem vi så), hvor plæneklippere, og trucks er en del af hverdagen. Vi brugte ikke lang tid i byen, og drog i stedet for til Chicago, som blev et af denne turs helt store højdepunkter indtil videre. Det er en fantastisk by, som jeg ikke tror jeg har set for sidste gang.

De første 2 nætter vi var der tilbragte vi på en campingplads, som man kun måtte blive på i 3 nætter, hvis det var i telt man sov. Det skal li’ siges, at det er langt de færreste amerikanere, der tager på camping i et telt. I stedet har de kæmpemæssige mobilhomes, som ikke ville være lovlige at køre i Danmark da de er større end busserne, eller også har de enorme campingvogne som bliver trukket af store trucks. Tit mødes vi med undren når vi holder ind på campingpladserne, mest fordi det er ældre ægtepar i midten af 60’erne, som ikke er vant til at se unge mennesker på campingpladsen, som bliver vores naboer, men også pga. trangiaen. Den har allerede fået flere undrende blikke på sin vej, og flere amerikanere har været henne for at se hvordan den virker, og hvad den bruger af brændsel. Lige nu holder vi os til lampeolie, hvilket bestemt ikke er det bedste brændstof, men det virker.

Vi kom sent til campingpladsen, så den første dag kom vi ikke ind til Chicago, men tog i stedet for i Bio, og så 2 film (Expendabels og Inception).

Om fredagen startede vi med at tage ind til midtbyen af Chicago, hvor vores første mål var en tur på stranden, men da vi ikke kunne finde nogen parkeringsplads nær stranden, endte vi med at køre rundt i byen en times tid, før vi fandt en parkeringskælder at sætte bilen. Dagen gik stille og rolig, hvor vi fik en fornemmelse af, at man får svært ved at kede sig i denne by. Der er alt hvad hjertet begærer af aktiviteter. I parkerne er der dagligt film, og live musik gratis. Der er forskellige familie picnics med underholdning for ungerne. Ved stranden mødes folk til Volleyball og BBQ, og sportsfan kommer heller ikke til at kede sig, da der altid er en eller anden kamp i hvad man nu har lyst til at overvære.

Chicago bliver jo kaldt ”The windy City” og man kan også mærke den dejlige kolde brise der blæser ind over byen takket være ”The great lake”, som er større end Danmark. Om aftenen spiste vi middag med Josie på en Mexikansk restaurant. Josie er en dame i fyrrerne, som Ole og jeg mødte i Egypten for et par år siden, og jeg har holdt kontakten ved lige med hende. Hun er en festabe af større karat end mig, så det er ikke så lidt. De næste to nætter lånte Ole og jeg også et par kvadratmeter hos hende, hvor vi sov henholdsvis på sofa og på oppusteligt liggeunderlag.

Første dag i indre Chicago startede med at vi tog forbi Wigley Fields og opdagede, at the Cubs skulle spille Baseball, så Ole og Henrik stod af bilen ude foran stadionet og skulle få fat på nogle billetter, mens jeg ville finde et sted at parkere bilen. Det kom jo selvfølgelig til at tage længere tid end planlagt, at parkere bilen nær Josie i en parkeringskælder og tage undergrundsbanen tilbage til stadionet. Så Ole og Henrik var gået ind da jeg kom til stedet, men efter at vi havde gået forbi hinanden i en halv times tid kom jeg ind og så de sidste 8 innings, så det var ikke så meget jeg gik glip af. Der var 41.099 tilskuere og stemningen var høj. Især fordi hjemmeholdet var foran. I lang tid af kampen dominerede de spillet og førte frem til 7. innigs med 5-1 og alt lignede en sikker sejr, men modstanderne fra Atlanta kom tilbage i kampen så der stod 5-4 inden sidste inning. The Cubs vandt dog, så det gik Chicagos vej. Vi mødtes med Josie efter kampen og fik nøglen til hendes lejlighed, hun var allerede på vej ud af døren til et roof-top party, som endte med at pigerne stod og kastede deres bh’er ned til fyrene på gaden.

Vi smuttede ned til bilen og hentede vores basis udstyr. Henrik indlogerede sig på et hotel, han havde forelsket sig i byen, og bestemt sig for at blive der i længere tid, hvorefter han vil mødes med Ole og jeg i Salt Lake City. Ole og jeg fik beslaglagt nogle kvadratmetre af Josies lejlighed og gjort os festklare. Vi var blevet inviteret til fest i en natklub, som vi havde fået nattens password til, men jeg havde mine bange anelser, om de ville lukke os ind. Mest pga. mine sko, hvilket også blev udslagsgældende. Nååh, men vi endte på en hyggelig irsk pub, hvor der var masser af andre glade unge mennesker, og havde en hyggelig nat der. Da vi ville videre og se på de andre barer i gaden opdagede Ole, at han havde glemt sit ID i lejligheden, så vi kunne ikke komme ind andre steder.

Dagen efter var vi lidt trætte… Dagen gik med at være ude ved stranden til BBQ fest ved volleyball banerne. Masser af mennesker, god mad, festligt musik og dans. Mere behøves ikke at siges. Om aftenen så vi Convoy, og i går drog Ole og jeg så fra Chicago klokken 8:30 om morgnen og har siden da kørt over 1.500 km. Og det er ikke så lidt vi har oplevet på denne tur, som har været igennem 5 stater indtil videre. Illinois, Wyoming, Iowa, Nebraska og langt ind i South Dakota. Der er blevet brugt omkring de 20 timer i bil.

I går krydsede vi Mississippi og kom ind i en surrealistisk verden af meget religiøse republikanske hvide middelklasse borgere. Vi kom forbi småbyer som var utrolig patriotiske og der var desuden også masser af politi. Ved vejen stod der skilte som ”Jesus was once a fetus too” og ”Be happy your mom choose life”, og på campingpladsen som er styret af stats parken bliver der spillet religiøst propaganda ude på toiletterne. Radioen står i hvert fald på en religiøs kanal. I går blev også den første dag, hvor vi ikke var på fastfood restaurant. Vi lavede alt maden selv, og har også været gode til selv at stå for maden. På campingpladsen skete der ellers ikke så meget mere, udover at vi blev spist af myg, bestod teltet sin anden regnprøve. Det stod nemlig ned i stænger i over en time om nattet, og det var ikke meget vand det lukkede ind. Vi havde godt nok været skeptiske på, hvordan teltet ville være i regn, men det er langt bedre end nogen af os havde forventet.

I dag har vi kørt fra Iowa over Nebraska og ind i South Dakota. Denne tur har været en ren tur på landet. Der har været marker så langt øjet rækker. Snorlige flade landeveje, masser af lastbiler og billige diners. Kvæg og saloon skilte, Rancher med indgange af gammelt træ. Gamle prærievindmøller til at pumpe vandet op til kvæget. Stepper, prærie, rundballer og pigtråd kilometer efter kilometer. Vi må mindst ha’ kørt forbi 150 km marker, hvor der har ligget rundballer længere end man kan se på begge sider af vejen.

Hele turen fra Chicago har vi kørt af landeveje. På intet tidspunkt har vi kørt ad motorvejene. Det er helt sikkert den bedste måde at køre rundt på og opleve det rigtige USA. Dagens store øjeblik, var da vi fandt ud af at indstille bilen så den holdt den samme fart, så man kunne slippe for at holde foden på speederen.

I morgen går turen ind i Black Mountain og Badlands, som begge er national parker, med masser af spændende ting at se. Vi satser på at se nogle bisoner, der græsser. Mount Rushmore, wounded knee og Deedwood. Og en masse andet lir. Det er et fantastisk skørt land det her.

  • Comments(0)//rejse2008.permouritsen.dk/#post81

Back in the US

dagbogPosted by Per Mouritsen Wed, August 18, 2010 04:22:29

d. 17. aug. 21:10

Tilbage i USA efter en 3 dages tid i Canada. Grænseovergangene er gået tilpas smertefrie og selve Canada var en dejlig kort oplevelse. Lige nu er vi i Detroit, hvor vi i morgen skal på bil museum. Detroit har jo været en trivende storby takket være bilindustrien, men har gået voldsom tilbage siden japanerne begyndte at masseproducerer biler tilbage i slutningen af 60’erne, såhh jeg er ikke blevet særlig populær i byen endnu da jeg har gået rundt det meste af dagen i en tanktop, som har Toyota skrevet på ryggen – så ka’ de lære det!

Hov… Henrik har li’ fundet ud af at Slayer og Megadeth spiller her i Detroit om 2 dage… håber ikke der er udsolgt til koncerten. Vi har tjekket ind på en motelkæde i dag ved navn Red Roof, det er i den billige ende, og der er gratis kaffe og morgenmad.

I går var en af de bedre dage. Vi nåede til Toronto, og var oppe i deres mægtige TV-tårn, som er et af de højeste bygninger i verdenen. Egentlig er der vist ikke så meget andet og lave i selve byen, men for vores vedkommende blev det også til en lille gåtur i byen, hvor der var et par rigtig hyggelige områder. Blandt andet så universitets området meget hyggeligt ud, også varmer det da også en idrætslærer hjerte når man ser at de studerende spiller rigtig fodbold med hinanden. Det så langt hyggeligere og studiemiljøet virkede heller ikke så påtaget som Harvard.

Efter Toronto gik turen mod Niagara Falls, hvor vi camperede på Jellystone Camping, og tog en tur i børnebassinet inden vi tog ind og så selve vandfaldet. I vores bøger, havde vi læst at vandfaldet så bedre ud fra den Canadiske side, så det var der vi holdt os til. Den bedste investering vi har gjort os indtil videre er vores GPS, og takket være den fandt vi også en gratis parkeringsplads, så vi ikke behøvede at smide 100 kr. for at parkere bilen. GPS’en har for lang tid siden allerede tjent sig ind. Det fede ved den er også, at vi kan jo indstille den til at undgå de store 4-5 spor motorveje, så vi kan komme ud og køre ad de mindre landeveje, hvilket gør hele køreturen meget mere behagelig, og udover det er der jo et væld af ting, som allerede er indkodet i den så vi kan finde li’ hvad vi har brug for – fra Tyske Schnitzel-restauranter til lokale sportsmuseer.

Selve vandfaldet var flot og imponerende og selvfølgelig et besøg værd, men det skal da også siges, at det jo et eller andet sted jo er begrænset hvor lang tid man bruger på at se et vandfald, for i sidste ende er det jo bare et stort vandfald, som er blevet et pilgrimsmål for flere millioner af amerikanske og canadiske turister, og det bæger byen også præg af, da der er alt muligt andet tam-tam som stedet lokker med. Store 4D biografer, vandland, indendørs frit fald og tivoliparker pryder bybilledet men heldigvis har de undladt at ødelægge selve promenaden nede ved vandfaldet. Selve vandfaldet er oplyst om aftenen så man kan se vandfaldet døgnet rundt.

Når man siger USA er en af tingene jo også fastfood, og der har vi også gjort vores for at prøve fastfood kæderne af. Det er jo et eller andet sted utroligt, hvor mange forskellige kæder der er, og da vi prøver en ny kæde hver dag, er jeg spændt på hvor lang tid der går før vi har ædt os igennem dem alle. I dag var vi på Taco Bell, som jeg må sige er min favorit indtil videre. Ellers har jeg sat tænderne i burgere fra blandt andet Grill n’ Chill og Pizza’er fra forskellige kæder i New York, som jeg ik’ li’ kan huske hvad hedder.

Ellers er jeg også i gang med at tygge mig igennem diverse sødesager, som der kun koster en slik c”,)..~~.. I dag fik vi også penge tilbage på den luftpumpe som vi købte i Boston. Underlige skilte kommer vi forbi dagligt. I dag var de mest besynderlige Cockhutt, og udenfor en kirke stod der også ”Got problems – who cares? – Jesus cares” og så var der også for et par dage siden ”Avoid a cardiac – rent a kayak”.

Hvad angår økonomien på vores tur, så kommer den nok til at ligge på omkring de 100 $ om dagen. Overnatningen kommer til at ligge mellem 10-45 $ alt efter om det er camping/hostel eller motel/hotel, mad kan selvfølgelig varierer meget, alt efter om vi laver det selv, spiser på fast food kæder (som har de billigste varme måltider) eller på restauranter, så det kan ligge fra 5-45 $ men snittet kommer nok til at ligge omkring de 20 tror jeg. Ellers er der jo selve transporten, som med leje af bil og benzin nok vil ligge på et gennemsnit på 20 $ (da vi jo er tre til at dele regningen). Sightseeing og sjov og spas afhænger jo som altid af hvad man kaster sig ud i, og her er det min erfaring, at det er byturene, som kan vende op og ned på det hele, men hvis man gør det billigt kommer gennemsnittet til at ligge på 20 tror jeg, men det kan li’ så godt gå hen og være 40 eller mere. Så som det ser ud med disse tal vil forbruget blive på 55-150 eller et gennemsnit på omkring de 100.

  • Comments(0)//rejse2008.permouritsen.dk/#post80
« PreviousNext »