MOD ØST

MOD ØST

En mormon kommer sjældent alene

dagbogPosted by Per Mouritsen Fri, September 03, 2010 06:26:20

d. 2. sept. 20:10

Mormoner, cowboys, lange øde landeveje og kasinoer mødte os den næste del af turen inden vi nåede Californien, som bliver det første sted siden Chicago, hvor vi kommer til at tilbringe mere end 1 nat på samme adresse. På 3 uger har vi nået at være i 17 stater. Det tog os 17 dage og 5000 miles at køre fra Boston og til Californien. Allerede nu har vi kørt halvdelen af hvad Ole og jeg gjorde da vi kørte rundt i Østeuropa. Forskellen er blot at den gang tog det os 45 dage.

Afstandene er lidt større herovre ligesom alt andet. Lige nu bor vi ved Oles storebror Martin, som har boet herovre i over 10 år. Han er gift og har 2 børn. Så det er rigtig rart at ha’ et fast holde punkt for tiden. I dag var Ole og jeg oppe ved en sø, hvor vi fik dasset lidt ud, læst i vores bøger og kastet lidt bold. Sidst på eftermiddagen tog vi i biografen og så ”The american”, som er en ualmindelig lang film med George Clooney. For mig mindede den om en dårlig dogmefilm, der var blevet lavet til et amerikansk publikum.

I går havde vi overnattet på en campingplads midt i Nevada, hvilket nok var meget godt, for ellers var det nok blevet til en nat i Reno, som sikkert var kommet til at koste lidt for mange penge i sidste ende. Vi nåede dog til Reno inden frokost, og gik en kort runde i de forskellige kasinos, inden vi skulle tage stilling til, om vi skulle spille lidt eller køre videre. Vi valgte den sidste løsning og om eftermiddagen var vi i Virginia City, som er endnu en gammel westernby, som har holdt fast i sit nostalgiske look for at have en undskyldning for at turisterne skal komme der. De har heller ikke gjort et dårligt stykke arbejde med det, og da vi så en stor ørn på vej op til selve byen, gjorde det ikke oplevelsen af stedet dårligere. Ørnen stod på vejen, da vi kørte derop. Den satte af mens Ole var ved at tage farten af bilen og fløj over os blot nogle få meter fra os. Dens vingefang var større end bredden af bilen. Et imponerende syn. Hvis man er til westernstemning og masser af saloons, så er Virginia City værd et besøg. Der er meget mere historisk nostalgi end i Deadwood. Byen ligger mellem Reno og Carson City.

Bagefter Virginia City kørte vi direkte til Sonora i Californien, som vi stadig er i. Igen en gang har naturen ændret sig fuldstændigt. Masser af grantræer så langt øjet rækker. Bjerge, klipper og natur er ikke nogen dårlig cocktail – bestemt ikke for os.

I forgårs lavede vi ikke så meget. Natten var blevet tilbragt på hotel i Salt Lake City, og formiddagen stod på guidet tour i hjertet af mormonland, hvor to kønne unge søstre var så venlige og fortælle os om mormonernes historie og vise os rundt på deres museum og haven foran kirken. De virkede også til at have et forholdsvis fornuftigt syn på religion. Den sidste del af dagen blev brugt på landevejen, hvor vi sagde farvel til Utah, og blev budt velkommen af Nevada. Lange snorlige landeveje og en salt ørkens tid senere slog vi lejr for natten i en lille flække midt i ingenting. Det blev en kold nat, men heldigvis ikke så koldt, som i Yellowstone.

Californien er meget fed. Indtil videre glæder jeg mig meget til at tage på flere oplevelser i denne stat, selvom ting er lidt dyrere her, har jeg allerede en god fornemmelse for denne vestlige stat.

  • Comments(0)//rejse2008.permouritsen.dk/#post84