MOD ØST

MOD ØST

Og det var USA

dagbogPosted by Per Mouritsen Mon, October 18, 2010 13:17:01

d. 17 okt. 19:05

USA’s første møde med mig er ved at nærme sig sin ende. Lige nu sidder Ole og jeg i JFK lufthavn, og har 14 timers ventetid før flyet flyver mod Mexico. Der er ikke noget internet, så selve denne tekst kommer først ud når vi er på mexicansk jord. Så der er masser af tid til at få skrevet om, hvad vi har lavet her på det sidste.

Den dag, hvor vi var i Richmond, var vi også inde og se en af de mange slagmarker fra den amerikanske borgerkrig. D. 6. okt. Kørte vi til Washington, som vi brugte 2 hele dage i. Ved mindesmærket for de faldne soldater under 2. verdenskrig var der stor samling af veteranerne. De fleste blev kørt rundt i kørestol af andre soldater, og mange havde også iltapparater med. På første dag så vi alle de gense turistting, så som ”The White House”, ”Capitol Hill”, ”Washington Memorial” og ”Lincoln Memorial”. Desuden var vi også på museum over amerikansk historie, hvor blandt andet alle ”First ladies” fra Eisenhower og frem havde doneret en kjole til museet, og hvor det 1. amerikanske flag også var opbevaret. Vi var også i selve den indre park, der ligger mellem alle bygningerne, i længere tid. Her var der mange kondiløbere ude, og der blev spillet ultimate og fodbold. Alt var gratis… selv parkeringspladsen, så det var noget vi ku’ li :P

De næste fire nætter tilbragte vi ved Ole’s svigerindes søster. Det var smadder hyggeligt. En af dagene var vi igen inde i Washington, hvor vi tjekkede et museum mere ud. En af dagene slappede vi bare af og var i biffen, samt tjekkede et byen Colombias storcenter ud. Og sidste dag inden vi tog afsked var vi i Baltimore og se det fort, som inspirerede til USA’s nationalsang ”The star sprangled banner”, da de slog englænderne tilbage. Hele oplevelsen ude ved fortet var en kæmpe patriotisk propaganda maskine – hehe – det var li’ hvad jeg havde håbet på at opleve.

Dagen efter tog vi afsked med Hao, Madeline og den lille, og kørte ud og så et gods fra kolonitiden. Da det blev bygget, var det et af de største privatejede gods i USA. Det var gratis, og der var endda guidede ture rundt i huset. Det var meget spændende, men kommer ikke på højde med det slot vi var nede og se i Rumænien. Samme dag var vi også ude at se Gettysburg, som er selve slaget, der afgjorde den amerikanske borgerkrig. Det er fuldkommen sindsygt så mange monumenter der er rejst der, og amerikanske turister var der heller ikke så få af. Vi var på en lang køretur rundt på småveje, hvor kanoner var stillet an, og hvor de havde bygget nogle af de gamle forsvarsværker op.

De sidste 2 nætter har vi brugt i Boston. Det er ikke for at vi har lavet så voldsomt meget der… Vi har fået drukket et par øl, og boet på et alt alt for dyrt hostel, hvor alle værelser på et eller andet tidspunkt havde besøg af mus. Det mest sørgmodige var, at vi skulle sige farvel til vores kære Chevy. Hun fulgte os på vores tur på 12.500 miles og selvom det højre bagdæk tabte lidt luft en gang i mellem, så savner vi hende allerede, men eventyret fortsætter.

Inden vi nåede Boston var vi i et par nationalparker for at være lidt i naturen igen. Det var helt rart at opleve den gode side af efteråret. Skovene var fyldte med tusindvis af rødbrune nuancer, og selvom det blev koldt om aftenen var det bestemt det hele værd. Dagen inden vi kørte til Boston tog vi den også med ro, og fik gjort bilen ren, samt smidt en masse ting ud, som vi ikke rigtig ville rejse rundt med mere. En del af tingene gemte vi og har nu sendt til Californien, så Martin (Oles bror) kan vente sig en pakke inden alt for længe.

Det er vist nu en gang det… sådan i lange træk… nåhh jahh… haha på et hostel møder man jo altid alle mulige mærkelige karakterer, men de fleste der, var godt nok overrasket og imponeret over vores (og især mine) rejseoplevelser. Ikke mange af dem kunne helt begribe, at det rent faktisk er muligt at rejse rundt så længe, som jeg/vi har gjort, også stadig have penge og ikke mindst lyst til at fortsætte. Vi løb ind i et par danske drengerøve, som havde rejst rundt i USA i en lille måned, mest for at komme ind og se amerikansk fodbold, som de brugte et par hundrede dollars på hver søndag i den storby, som de nu var kommet til. Og jeg faldt også i snak med en mærkelig schweizer, som havde været i Ribe, hvor han oplevede sin værste nat nogensinde. Det bliver noget helt andet nu, hvor den står på backpacking i stedet for roadtrip. Nu må vi se, hvad der sker. Jeg glæder mig til at komme til at snakke lidt spansk igen. Foran venter der 2 uger i Mexico inden jeg flyver til Vietnam over USA. Brormand Jan flytter til Shanghai i Januar og skal bo og arbejde der i 8 måneder, så mon ikke min rejse slår et smut forbi Shanghai på et tidspunkt. Indien og Nepal lurer også lige rundt om hjørnet… Et kapitel er slut og et nyt kan begynde. De næste 2 uger bliver det bare en ferie i ferien. Strand, tequila og tacos. Jeg så også et sidste bemærkelsesværdige slogan til en butik i dag ”Gunshop! No backgroundcheck needed, Criminals and terorists are welcome.”

d. 6. okt. 10:10

Vandet er over til pølserne, og morgenkaffen er klar. Ole er i bad, og i dag tager vi til Virginia. Jeg har li’ lidt tid til at skrive, hvor jeg rent faktisk er så’en nogenlunde frisk… haha… I går stod den på Richmond, som virker til at være en stille, rolig og hyggelig millionby. Udover at se en masse monumenter i byen, var vi også inde og se et mindesmærke for de faldende soldater fra Virginia fra 2. verdenskrig og frem til i dag. En ældre flink herre var ivrig efter at vise os rundt, så det gjorde hele oplevelsen det bedre. Vi var også inde og se ”back stage”. På et tidspunkt fortalte han os, at han selv var veteran fra Vietnam, og han havde ikke mere end lige sagt det, før han blev nødt til at holde en pause, og lige komme til fatning igen. Selvom det er over 40 år siden han havde været der, har det tydeligt sat nogle ar, som ikke li’ så’en er til at hele. Hov må hellere få noget morgenmad og få pakket lejren sammen.

  • Comments(1)//rejse2008.permouritsen.dk/#post89